Besøg fra det danske Verdenshold

Verdensholdet er et hold af professionelle gymnaster der besøger forskellige skoler rundt omkring på jorden. De får børn og unge til at bevæge sig. Det er deres koncept. De startede med at lave deres verdensturne i 1994.

Verdensholdet er i Belgien for at fremvise Danmark. De vil gerne vise at Danmark godt kan finde ud af mange ting som inkluderer gymnastik. De har et program der får dem rundt om hele jorden og Belgien er et af de mange lande. Det program laver de hvert andet år og som nogle af gymnasterne har sagt er det en fantastisk oplevelse. Man kan lære mange ting og man får en masse nye venner!

Da de var på skolen startede vi med en opvarmning foran Le Chateaul. Der lærte de os blandt andet deres dans “We move the world”. Derefter blev vi delt ud i fire grupper, som hver især gik over til vores gymnastiksale. Vi skulle ud og lave 4 forskellige workshops: Først skulle vi danse, derefter kom vi ind og lave stafetløb, så en slags parkour og til sidst lavede vi akrobatik. I workshoppen hvor vi skulle danse skulle vi lære en dans som havde nogle af de moves vi lærte fra “We move the world”-dansen. I den workshop hvor vi skulle lave stafetløb, lavede vi en hel masse med løb og hop på madrasser. I den workshop hvor vi lavede parkour havde de lavet en bane med en masse ting man skulle hoppe over og vi skulle gå på line, slå kolbøtter, klatre osv. I den sidste workshop der var akrobatik skulle vi for eksempel løfte hinanden op på en træplade eller lave pyramider. Vi var cirka ved hver workshop i 20 min, og der var cirka 5 af verdensholdets gymnaster på hver. De afsluttede deres besøg med at give os en 20 minutters mini-udgave af deres store show. Dem der deltog i workshopsne var alle klasser fra første sekundær og fra den danske sektion deltog også anden og tredje sekundær-klasserne. Nogle fra 5 primære var også med.

Det var fantastisk at opleve så mange danskere i et rum. Man kunne bare mærke alt positivitet og hvordan alle var glade for at være der. Vi synes at alt var super sjovt og at skolen bør blive ved at arrangere sådan et besøg. Vi kunne bedst stafet-workshoppen som handlede meget om samarbejde. Den elskede vi fordi vi var tre grupper der bare heppede på hinanden til at komme i mål. Vi kunne også rigtig godt lide akrobatik fordi man skulle stole rigtig meget på dem der tog dig op på træpladen eller oppe på pyramiden. Man følte sig så stolt da man kunne finde ud af nogle ting som gymnasterne lavede. Gymnasterne var meget flinke og hyggelige at være sammen med. Alt i alt elskede vi det! Vi håber meget at de kommer næste år igen fordi det er helt klart noget eleverne har glæde af!!

Anna og Auriane fra S3DAA

Billeder fra http://belgien.um.dk/da/nyheder%20dk/newsdisplaypage/?newsid=607a64d9-8206-4936-8d1f-e069da56acd3

 

Verdensholdet består af de 28 bedste gymnaster i Danmark. 14 piger og 14 drenge, som er udvalgt til at rejse rundt i verden og vise deres show. Showet de optræder med hedder IMANI, som betyder tro på swahili. Troen på sig selv, hinanden og fællesskabet. Deres lederteam består af fem ledere. De startede i 2016 med deres verdensturné, som varede 6 måneder, hvor de var i Tyskland, Kina, Tanzania, Mexico, Usa, Australien, Indonesien og på Gran Canaria. Efter det tog de på Danmarksturné, hvor de optrådte rundt omkring i Danmark. Til sidst tog de på Europaturné.

De var i Belgien i forbindelse med deres Europaturné, hvor de optrådte med deres show IMANI på SSB, og lavede Workshops på SSB og EEB1.

Besøget på EEB1 startede efter første skoletime og det startede med 20 minutters opvarmning. Derefter blev vi delt op i hold og sat på 4 forskellige Workshops. Den første var små danse lege, nummer 2 var stafetlege, nummer 3 var gymnastik og nummer 4 var akrobatik. Til sidst viste de en lille del af deres show IMANI. Det tog ca. 25 minutter. I showet viste de deres bedste danse og noget vildt sejt gymnastik.

Verdensholdet inviterede en masse børn til deres program på skolen med fire workshops, alle fra S1 plus de danske fra P5, S2 og S3.

Det var super sjovt og spændende, man kunne virkelig se, at de havde øvet meget og gerne ville gøre noget ud af det, at de gik op i det og kunne lide det. De var også meget glade og optimistiske. Man kunne også se, at deres fællesskab betød lige så meget som gymnastikken. Vi syntes rigtig godt om deres show og deres workshops. De var super flinke, hyggelige at være sammen og havde meget at fortælle.

Vi håber virkelig meget, at de kommer tilbage igen og viser et fedt show 🙂 :). Vi vurderer dem til 5 stjerner *****

Gabriel and Casper / Danish S3

Laisser un commentaire

Votre adresse e-mail ne sera pas publiée.