Tur til Fishbourne Palace i England

Romersk køkken

Tur til Fishbourne Palace i England
Af Alberte, Caroline og Caroline (S3DAA)

Vi skulle mødes på skolen klokken 6:30 mandag morgen, hvorefter vi kørte hen til færgen. Der blev klokken omkring 12, hvor vi tjekkede ind på færgen, og sejlede i omkring halvanden time.

Så kom vi endelig til England. Vi kørte i bussen igen, men kun i omkring 2 timer. Vi kom derefter hen på hotellet, hvor vi ikke kunne tjekke ind, fordi vi først kunne tjekke ind klokken 15. Vi ventede i lidt tid før vi kunne komme op på hotelværelset. Vi var der i omkring 30 min, hvor vi derefter kunne gå ud på Brighton Pier og vi fik tid, hvor vi kunne gå ud og shoppe. Det fik vi lov til i 2 timer.

Om aftenen spiste vi kødboller, pasta og en salat, hvis man havde lyst. Vi fik hjemmelavet frugtsalat til dessert og noget slik, hvis man købte. Derefter gik vi ovenpå og hyggede med vores venner, indtil vi gik i seng. Om natten vågnede vi, pga. vi glemte at tænde radiatoren så der blev meget koldt.

Romersk frokost

Dagen efter vågnede vi klokken 7:00, fordi vi skulle have morgenmad. Vi fik en traditionel klassisk engelsk morgenmad. Derefter kørte vi ud til Fishbourne Palace. Vi skulle til alle mulige forskellige boder, hvor man kunne lave forskellige ting, som f.eks. at lave en lille pose af stof med ens egen ”lergud”, som man selvfølgelig selv har lavet. Vi fik en ”Roman lunch”. Det var en tallerken med ost, skinke, rosiner og nogle vindruer plus en æblejuice. Det var ikke en fornøjelse.

Vi synes personligt selv at Fishbourne Palace er for mindre børn end os. Vi synes også at det var en meget lang rejse for en meget kort tid på selve museet. Men det var sjovt at være på tur og at være sammen med andre elever fra de andre sektioner. Alt i alt var det en hyggelig tur.

 

Tur til Fishbourne Palace i England

Gulvvarme

Af Sebastian, Christoffer og Halfdan (S3DAA)

Bussen var ubekvem og manglede benplads og radioen var støjende. Det sammen med den meget tidlige afgangstid mandag morgen fra skolen gjorde turen til England næsten ulidelig. Alt var dog ikke slemt – især ikke når man har en gruppe gode venner, en pakke UNO-spil og masser af slik. Turen Bruxelles – Calais tog os ca. 5,5 time.

På færgen var der alle de faciliteter man kunne forvente: spillemaskiner, restaurant, tax-free shop og toiletter. Færgeoverfarten tog ca. 1,5 time. Vi så The Cliffs of Dover og de er meget smukke.

Da vi ankom til Brighton gik vi direkte til vandrehjemmet. Vandrehjemmet var simpelt men fint. Bagefter gik vi ud på molen og i kasino. 20 minutter efter to vi ind i byen for at shoppe. Til aftensmad spiste vi på vandrehjemmet. Det var fint nok. Og så var det tid til en god nats søvn.

Gulvmosaik

Turen til Fishbourne Palace varede to timer i bussen. Museets workshops var vist beregnet til lidt yngre børn. Det synes vi i hvert fald. Fishbourne Palace havde en gangsti med de antikke mosaikgulve fra romernes tid. Vi havde 3 timer ved paladset og det var lidt for længe synes vi. To timer havde været mere passende.

Turen hjem var lidt ukoordineret og vi missede færgen. Men hjem kom vi endelig. Alt i alt var det en hyggelig og sjov tur, men det var meget rejse for ikke så længe på det museum vi skulle besøge.

Laisser un commentaire

Votre adresse e-mail ne sera pas publiée.