Har dødsstraffen en plads i det moderne samfund?

Dødsstraf til debat (mest fokuseret på USA)

Dødsstraffen krænker den mest grundlæggende menneskeret – retten til liv. Det er den ultimative grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf, man kan forestille sig. En uskyldig person kan blive løsladt fra fængslet for en forbrydelse, de ikke har begået, men en henrettelse kan aldrig omgøres.

Dødstraf er en strafmetode, som først blev etableret i det attende århundrede f.Kr. i Babylon. Den blev brugt som en straf for mange forskellige forbrydelser, og det blev udført på forskellige måder. Nu er dødstraffen blevet reduceret dramatisk rundt omkring i verden. Siden 1976 er der mere end 75 lande, som har afskaffet dødsstraffen for alle forbrydelser, og endnu flere som har afskaffet den for almindelige forbrydelser.

Dog er der stadig nogle lande, som accepterer dødstraffen. Over 60% af verdens befolkning lever i lande, hvor dødsstraffen stadig er bevaret; såsom Kina, Indien, nogle stater i USA, Indonesien, Pakistan, Bangladesh, Nigeria, Egypten, Saudi Arabien, Iran, Japan og Taiwan.

DOBBLEMORALITET/REGERINGEN FÅR FOR MEGET MAGT

Dødsstraffen er i sig selv en dobbeltmoral måde at handle på. De regeringer, som tillader dødsstraffen, sender det signal, at man som borger ikke må begå et mord, mens de tillader domstolene at sende folk i døden, hvilket ender med at give staten meget magt over folket. Man overlader til regeringen til at bestemme over folkets liv, og man overlader ansvaret til dem for ikke at lave fejl. Og når det kommer til dødstraffen, er det en underdrivelse at kalde det fejl.

DØDSSTRAFFENS ØKONOMISKE SIDE

Dødsstraffens økonomi: det er uden tvivl meget dyrere at henrette folk end at sætte folk i fængsel på livstid. En af årsagerne er, at man ikke kan risikere at henrette en uskyldig person, så dødssager (dem, hvor dødsstraf er en potentiel straf) er dyrere, og tager meget længere tid at løse end sager uden mulighed for dødstraf for at forhindre fejltagelser. Og derfor bruges der flere penge. De fleste tiltalte, der er dømt til døden, ender i det væsentlige med at tilbringe livstid i fængsel, men til en meget høj pris, fordi dødsstraffen var involveret i processen.

Hvor meget dødsstraffen faktisk koster, og hvordan det kan sammenlignes med et system, hvor en livstidsdom er den maksimale straf, kan kun bestemmes af sofistikerede undersøgelser, normalt på statsniveau. Mange sådanne undersøgelser er blevet udført, og deres konklusioner er konsistente: dødsstraffen pålægger skatteyderne en nettoomkostning sammenlignet med livstidsdomme.

Et argument, som ofte bliver brugt til at forsvare dødstraffen, er at folk nogle gange fortjener at dø, på grund af de forfærdelige forbrydelser de har begået. Og ja, jeg er enig. Nogle folk fortjener at dø for deres handlinger, men det er ikke en undskyldning for at henrette dem. Det giver ikke regeringen ret til at bestemme, om de skal dø eller ej. Det er et spørgsmål om værdier og moral, efter min mening er det i strid med loven imod drab at dræbe nogen, fordi de selv har dræbt nogen.

Oversat til dansk:

” Dødsstraffen handler ikke om, hvorvidt folk fortjener at dø for de forbrydelser, de begår. Det egentlige spørgsmål om dødsstraf i dette land er, fortjener vi at dræbe? “

-Bryan Stevenson (amerikansk advokat, social retfærdighedsaktivist og juraprofessor ved New York University School of Law)

REHABILITERING I SAMFUNDET

Der også spørgsmålet om rehabilitering i samfundet. Når nogen bliver henrettet for deres forbrydelser, er chancen for, at de nogensinde bliver rehabiliteret, naturligvis ødelagt.

Selvfølgelig er forbrydelserne i dødstrafs sager ofte for alvorlige til, at man kan blive rehabiliteret, i min mening. Den eneste måde man kan sikre sig, at forbryderen ikke gentager sine forbrydelser, er ved at fjerne den mulighed. Nogle mennesker føler, at fængslet stadig giver en person mulighed for at begå en forbrydelse, hvorfor han eller hun skal henrettes. Men jeg mener, at hvis vi valgte at give længere og mere bestemte fængselsstraffer, som flere livstidsdomme for én person, livstid med hårdere betingelser for at søge om prøveløsladelse, ville det være næsten lige så effektivt som at henrette en person, således, at de ikke gentager deres forbrydelser.

Mange, undertegnede inkluderet, mener, at i nogle tilfælde, er det værre at sidde i fængsel resten af ens liv, fordi man skal leve med skyldfølelsen i stedet for at dø, som for nogle kan være den nemme vej ud.

UUNDGÅELIGE FEJL

En af de største grunde til, at folk er imod dødstraffen, er på grund af de uundgåelige fejl som sker. I realiteten burde fejlene blive dømt og kaldt forbrydelser. Men fordi det er staten og regeringen som bestemmer dette og fordi det er deres fejl, kan de vælge ikke at gøre noget ved det, som igen viser, hvordan de får for meget magt. De kan slippe væk med at dræbe uskyldige mennesker uden konsekvenser. En undersøgelse, offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences (i USA), fastlog at mindst 4% af mennesker, der er idømt dødsstraf, var og er sandsynligvis uskyldige.

Tallene for appelsager, viser derimod at i 82% af de genoptagne sager, blev den skyldige ikke idømt dødsdommen igen og at 7% var uskyldige. Processen tog i gennemsnit 9 år. Forenklet sagt er der stor usikkerhed omkring pålideligheden i de fleste dødsdomsager.

Siden 1973, i USA, er ​​186 tidligere dødsdømte fanger blevet frikendt for alle anklager relateret til de uretmæssige domme, som havde sat dem på dødsgangen.

RASICMEPROBLEM I USA MED DØDSTRAFFEN

Hudfarven på en anklaget og ofret spiller en afgørende og uacceptabel rolle i beslutningen om, hvem der modtager dødsstraf i USA. 43 % af de samlede dødsstrafsdømte siden 1976 har været af farvede mennesker og 55 % af dem, venter i øjeblikke på henrettelse.

Mens hvide ofre er cirka halvdelen af ​​alle mordofre, involverer 80 % af alle dødsdom sager hvor en eller flere hvide var ofret. Desuden er 12 personer blevet henrettet siden oktober 2002, hvor den tiltalte var hvid og mordofferet sort, sammenlignet med 178 sorte tiltalte henrettet for mord med hvide ofre.

Det er også et spørgsmål om, hvem der sidder i juryen, da det ofte er sådan, at juryen ikke er ligeligt repræsenteret i forhold til områdets befolkningen.

ARGUMENTER FOR DØDSSTRAFFEN

En af grundene til at støtte dødsstraf er, at den er afskrækkende for andre, som kan overveje at begå den samme forbrydelse. Et argument for straf af kriminelle er, at ved at straffe en, som har begået en forbrydelse, vil andre blive afskrækket fra at begå samme eller lignende forbrydelser. Tilhængere af dødsstraffen føler, at hvis nogen ved, at han eller hun kan blive henrettet for at bryde loven, så ville der være mindre chance for, at han eller hun begår forbrydelsen.

Dette argument ville jeg være helt enig i, hvis der var beviser eller forskning, som bakker op om denne påstand, men det er der ikke så meget data om, hvilket gør denne påstand upålidelig.

En anden grund, som ofte nævnes for at støtte dødsstraf, er gengældelse. Denne grund går tilbage til det gamle bibelske koncept om et øje for et øje. Nogle mennesker føler, at henrettelse er en naturlig menneskelig reaktion på mordforbrydelsen. Begrundelsen er, at hvis tiltalte har taget et liv, så skal tiltaltes liv tages. Men dette argument er en rigtig følelsesmæssig reaktion, og på en måde synker vi til forbryderens niveau ved at henrette dem.

Olivia Bardram / S4DA / EEB1 Uccle